PERSONDATA

Databeskyttelses- og persondatapolitik

Klimafundings politik for persondata og datasikkerhed overholder EU’s persondataforordning og dansk lovgivning i øvrigt.

Vi oplyser altid vores deltagere, støttemedlemmer og andre interesserede om, hvornår vi indsamler persondata og hvordan vi bruger dem. Du skal altid selv give aktivt tilsagn eller frivilligt give oplysninger, før vi bruger dem.

Vi videresælger aldrig persondata til tredjepart.

Indsamling og brug af profildata

Når du opretter en profil på Klimafunding, skal du indtaste de følgende oplysninger: Brugernavn, Navn, Adresse, Mailadresse samt oplysninger om, hvorvidt du er interesseret i at modtage bestemte nyhedsbreve. Oplysningerne kan kun ses af vores webmaster og den økonomiansvarlige.

Opbevaring af data

Dine persondata skal i første omgang indtastes på vores SSL-sikrede hjemmeside. De opbevares på en server i Holland og administreres af vores hosting-udbyder, cHosting.

Når vi indsamler tilkendegivelser om opbakning til bestemte crowdfundingprojekter, registrerer og opbevarer vi oplysningerne i den periode, kampagnen eller projektet finder sted. Oplysningerne bliver slettet højest 6 måneder efter at crowdfundingkampagnen er afsluttet, medmindre du har valgt at følge med i projektets forløb i et særskilt nyhedsbrev. I så fald bliver oplysningerne slettet højest 6 måneder efter at projektet er afsluttet.

Støttemedlemskaber af Klimafunding varer i et år. Hvis du ikke fornyer dit medlemskab, sletter vi din profil senest 6 måneder efter medlemskabets udløb.

En gang om måneden scanner vi vores hjemmesider med antivirus og tager backups af siderne og dermed vores medlemsdata. De enkelte backups opbevares af webmasteren og gemmes på to forskellige harddiske. Gamle backups slettes efter højest 18 måneder. Derudover sørger cHosting for en daglig sikkerhedsbackup af siderne, som opbevares i 14 dage hos cHosting selv.

Adgang til medlemsdata

Vores webmaster og økonomiansvarlige har adgang til alle vores personoplysninger. Derudover kan vi udpege medlemmer af vores arbejdsgruppe til at være ansvarlige for mailkampagner og dermed have adgang til vores maillister. Hvis en af disse personer udskiftes, udskifter vi også de adgangskoder, der giver adgang til oplysningerne, og sørger for, at evt. gemte persondata (såsom backups) bliver overdraget til den nye ansvarlige.

Du kan altid få oplysninger om dine persondata ved at kontakte en af de personer, der har adgang til dem. Lige nu drejer det sig om:

Rasmus S. Larsen, webmaster – kan kontaktes på skrivtil@klimafunding.dk.
Thomas Kledal, økonomiansvarlig – kan kontaktes på thomas.kledal@klimafunding.dk.

Ændring af medlemsdata

Du kan altid ændre dine registrerede data, bortset fra brugernavnet, ved at logge ind på siden og vælge indstillingerne under ”Min profil”.

Slettepolitik

Medlemmer, der ikke har betalt kontingent indenfor det seneste år, får deres profil og dermed persondata slettet fra hjemmesiden af webmasteren senest 6 måneder efter medlemskabets udløb. Du kan også selv melde dig ud og herved slette din egen profil.

Systemmails, der indeholder informationer om ind- og udmelding, samt oplysninger om betaling af kontingenter, opbevares af webmasteren i 5 år, jfr. Bogføringslovens § 10, og slettes derefter.

Betalingssystem

Vi bruger de danske betalingssystemer Scanpay (til direkte kortbetaling med VISA eller MasterCard) og MobilePay Online, kombineret med en bankkonto i Merkur Andelskasse.

Webmasteren og den økonomiansvarlige har adgang til alle oplysninger om betalinger på hjemmesiden.

Alle betalingsoplysninger på hjemmesiden opbevares i 5 år, jfr. Bogføringslovens § 10, og slettes derefter.

Nyhedsbreve

Som mailsystem bruger vi tjenesten SendinBlue, hvis servere er placeret i EU.

Du kan tilmelde dig vores maillister på hjemmesiden, men mailsystemet fungerer uafhængigt af denne. Vi bruger dobbelt opt-in, hvilket betyder, at du for hver type af nyhedsbrev du ønsker, skal godkende tilmeldingen i en mail, som bliver sendt til dig automatisk. Du kan altid afmelde dig et nyhedsbrev ved at klikke på afmeldingslinket i bunden af en given mail. Vi masseudsender kun mails via vores mailsystem for at sikre denne mulighed.

Cookies

En cookie er en datafil, som en hjemmeside eller et program placerer på din computers harddisk for at kunne genkende den. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Klimafunding bruger en egen-hostet udgave af open source-programmet Matomo til webstatistik. Dette program bruger cookies til at registrere dine besøg på vores hjemmesider. Vi bruger anonymiserede IP-adresser, hvor de sidste 2 bytes er maskerede. Det betyder, at vi kan se, hvilken by eller større område du besøger hjemmesiderne fra, men vi kan ikke spore, hvor du præcist befinder dig. Hvis du har installeret et program i din browser, der automatisk anmoder hjemmesider om ikke at spore dig, følger vores statistikprogram anmodningen. Vi videregiver aldrig vores webstatistik til tredjepart.

Medmindre din browser er indstillet til at afvise cookies, vil du dog stadig modtage dem, hvis du ser indlejrede videoer fra videoportaler som Youtube og Vimeo. Disse cookies bliver brugt af portalerne til at indsamle webstatistik til Google Analytics, som er placeret på amerikanske servere, og bruges til kommercielle formål, samt til en række funktioner i videoerne, bl.a. om de (på Youtube) er koblet til reklamer og om der ved slutningen af hver video foreslås andre videoer.

Nogle af vores plugins (miniprogrammer) forbinder siderne med vores Facebooksider og bruger cookies fra Facebook til bl.a. at vise “synes godt om”-knapper. Disse plugins giver Facebook mulighed for anonym tracking, dvs. at spore, hvordan du som besøgende bevæger dig mellem flere forskellige hjemmesider. Hvis du skifter mellem en af vores hjemmesider og Facebook, mens du er logget ind på siden, vil din trafik mellem de to sider være synlig for Facebook. Du kan undgå dette ved at bruge en anden browser til Facebook.

Du kan afvise cookies på vores hjemmesider ved at klikke på ”Nej tak” i cookie-bjælken; dette påvirker dog kun vores egne cookies og ikke dem, du modtager, hvis du ser indlejrede videoer eller bruger Facebook-knapper. En anden og mere effektiv metode er at afvise cookies automatisk eller efter forespørgsel ved at ændre indstillingerne i din browser.

Angreb udefra

Hvis vores hjemmesider bliver udsat for angreb (DDoS eller hacking), melder vi det til Datatilsynet inden 72 timer. Snarest muligt derefter informerer vi på hjemmesiden om, at angrebet har fundet sted.

Klager og tvister

Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data om dig ved at kontakte Datatilsynet, jfr. Persondatalovens § 58. Vi anbefaler dog først at kontakte vores webmaster på skrivtil@klimafunding.dk.

Enhver tvist mellem Klimafunding og dens medlemmer afgøres under dansk lovgivning.

Forbehold for ændringer

Klimafunding forbeholder sig ret til løbende at ændre og opdatere vores datapolitik.

Senest ændret 10. juni 2018.

Hvem er vi?

Aktuelt: “Klimaforskning og klimamyter”

Klik på billedet og støt vores projekt

Klik på billedet og send en støtteerklæring til vores projekt